Greenkeeperassistent søges

Vi udvider vores greenkeeperstab og søger derfor en greenkeeperassistent med gode kompetencer til pasning og pleje af vores golfbane. Du vil indgå i et team af 5-6 kollegaer, som sætter en stor ære i, at vores dejlige golfbane altid fremstår i den bedst mulige stand til glæde for klubbens medlemmer og gæster.

Dine opgaver som greenkeeperassistent:
• Pasning og pleje af alle områder på golfanlægget
• Vedligeholdelse af materiel

Vi forventer, at du:
• Har erfaring og/eller interesse indenfor det grønne område
• Har erfaring med maskiner
• Er mødestabil, engageret og arbejdsom
• Kan lide at have et fysisk udendørs arbejde og er god til at arbejde sammen med andre
• Fungerer i et miljø hvor også frivillige tager del i arbejdsopgaverne

Vi tilbyder:
• En dynamisk og professionel arbejdsplads i dejlige grønne omgivelser
• Et godt fagligt miljø
• Løn efter kvalifikationer samt gratis medlemskab, hvis du spiller golf

Det praktiske:
• Arbejdet er 37 timer/uge samt weekendarbejde efter aftale
• Mødetiden er fra kl. 7:00 -15:30, men kan variere i perioder
• Det er sæsonarbejde som strækker sig fra primo april – ultimo oktober

Ansøgning:
Ansøgninger med CV sendes til chefgreenkeeper Henrik Jensen på chefgreenkeeper@naestvedgolf.dk mærket ”Greenkeeperassistent”. Tiltrædelse hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.