Spilleformer

Foursome:
Spilles som slagspil. 2 spillere danner par, de spiller kun med 1 bold og skiftes til at slå til bolden. Den ene spiller slår ud på lige huller, den anden på ulige.
Resultatet udregnes som slagspil.
Handicap udregnes som det samlede spillehandicap delt med 2.
Kan spilles med par med ca. lige store handicaps eller som High – Low.

Greensome:
Spilles som slagspil. 2 spillere danner par, de spiller begge ud fra teestedet. Parret vælger den bedste bold og den spiller hvis bold ikke er valgt spiller næste slag.
Man skiftes herefter til at slå videre indtil bolden er i hul.
Resultatet udregnes som slagspil.
Handicap tildeles som 60% af laveste spillehandicap og 40 % af højeste handicap.

Københavner: (hulspil)
Hulspilmatch mellem Tre spillere om 6 point. Bedste nettoscore får 4 point, næste 2 og dårligste 0. Er en spiller bedst og de to andre lige gives 4,1,1. Er to spillere bedst og lige gives 3,3,0. Er alle lige gives 2,2,2.

Flagspil:
Spilles som stableford og samtidigt slagspil. Regn ud, hvor mange slag du har på banen (spillehandicap) og træk en fra, hver gang du slår et slag. Når du når nul, er din runde færdig og du planter dit flag der hvor din bold ligger. Vinderen er den spiller, som kommer længst med sit flag. Har du ikke brugt alle dine slag efter de første 18 huller, begynder du på en ny runde.

Vi registrerer samtidig stablefordpoints, så samtlige spillere spiller alle 18 huller.

3-jerns turnering:
Hver spiller må kun medbringe og anvende et begrænset antal køller, f.eks. 3. incl. putter, hvis den vælges.

Pink Ball:
Spilles som holdspil med 4 deltagere. Den lyserøde bold spilles efter tur på hvert 4. hul. Den score man laver med den lyserøde bold fordobles og man tæller den bedste score blandt de øvrige. Hvis pink ball mistes tælles normal score for den spiller, der skulle have spillet den + bedste score blandt de øvrige. Pink ball er tabt hvis den : er out of bounds havner i hazard og ikke kan spilles eller ikke kan findes indenfor 3 minutter

Tælle puts:
Der spilles stableford, og antal puts pr. hul noteres.
Hvis bolden samles op fordi man ikke kan nå at få stablefordpoints på hullet noteres 5 puts
Den spiller der har lavet færrest puts vinder matchen.

Svensk slagspil.
Spilles som vanligt slagspil, men der tælles maksimalt hullets par + 5 slag, hvorefter bolden samles op.
Der noteres altså 8 slag på par 3 huller, 9 slag på par 4 huller og 10 slag på par 5 huller.
Spilles med fuld handicaptildeling.