D-tour
D-Tour er en individuel turnering bestående af en handicap-regulerende turnering og en social fælles afslutning med spisning. D-Tour er en mulighed for at styrke samværet med andre golfspillere i distriktet og en god turnering at deltage i, når man er klar til at spille turneringer på nye baner, og gerne vil møde en masse andre børn og unge, der spiller golf.
Uanset om man gerne vil noget mere med golf og med tiden spille eliteturneringer, eller om man bare gerne vil spille for sjov uden at fokusere på elitegolf, er en D-Tour en god turnering. Der er fokus på det sociale, og samtidig er der fokus på udvikling af den enkelte. Således er turneringen også med til at forberede overgangen til de lavere handicapgrupper og f.eks. ranglisteturneringer og DGU Elite Tour for den gruppe der har ambitioner om dette.
D-Tour består af 6 afdelinger og finalespil (Super Cup, Mini Cup og Maxi Cup) fordelt på U13, U16, U19 og U25. Hver gruppe spiller på 3 forskellige niveauer: First, Future og SuperFuture.
Hver afdeling afvikles 7 forskellige steder fordelt i hele landet på fastsatte spilledage. Som udgangspunkt afvikles der én turnering i hvert distrikt per afdeling.
U13 | First | Future | SuperFuture |
---|---|---|---|
Anbefalet hcp | 54-37 | 36-18,1 | 18-4 |
Teested | Begynder tee | Rød tee | Klub tee |
Antal huller | 9 huller | 9 huller | 18 huller |
Spilleform/format | Slagspil max DDB | Slagspil max DDB | Slagspil max DDB |
Voksenrolle | Voksenmarkør | ||
Finalespil | Maxi Cup | Mini Cup | Mini cup |
U16 | First | Future | SuperFuture |
---|---|---|---|
Anbefalet hcp | 54-37 | 36-18,1 | 18-4 |
Teested | Begynder tee | Klub tee | Klub tee |
Antal huller | 9 huller | 9 huller | 18 huller |
Spilleform/format | Slagspil max DDB | Slagspil max DDB | Slagspil max DDB |
Voksenrolle | Voksenmarkør | ||
Finalespil | Maxi Cup | Super Cup | Super Cup |
U19 | First | Future | SuperFuture |
---|---|---|---|
Anbefalet hcp | 54-37 | 36-18,1 | 18-4 |
Teested | Rød tee | Klub tee | Klub tee |
Antal huller | 9 huller | 18 huller | 18 huller |

Slagspil max DDB: Slagspil maksimum score din-dobbelt-bogey
Du må samle bolden op på: Par + dine ekstra slag + 2. Dette svarer til 0 point eller en streg i Stableford